2017

USA træder ud af UNESCO
13. oktober 2017
Trump-regeringen har valgt at trække USA ud af FN-organisationen UNESCO. Udmeldingen kan på den ene side ses som et skridt i Trumps opgør med internationale institutioner, men kan også ses som en kulmination på et flerårigt dårligt forhold mellem USA og UNESCO, som Trumps forgængere lagde fundamentet til.

Trump vil udfordre Iran-aftalen
10. oktober 2017
Præsident Trump forventes i denne uge at slå fast at aftalen med Iran om standsning af landets atomprogram ikke er i USA’s nationale interesse. Dermed vil han stille spørgsmålstegn ved aftalen, og søge at presse Iran genforhandling. Han skyder dog ikke aftalen helt ned – endnu.

USA’s ven: Per Stig Møllers erindringer
6. oktober 2017
Han var en af de mest centrale personligheder i beslutningerne om at støtte USA’s krige i Irak og Afghanistan. I en velskrevet erindringsbog bringer Per Stig Møller os med til samtaler, møder og konferencer gennem sine mange år som udenrigsminister. Helt centralt står venskabet til USA.

Trump og kampen om Puerto Rico
2. oktober 2017
Det er 12 dage siden Hurricane Maria ramte det amerikanske territorium Puerto Rico med massive ødelæggelser til følge. Mens øen kæmper for sin eksistens er præsident Trump endt i et stormvejr over den føderale indsats for at hjælpe de amerikanske statsborgere. Vanen tro har præsidenten svaret ved at gå til angreb.

Den overraskende succesfulde FN-ambassadør
20. september 2017
Der var ikke meget i kortene, som talte for at Nikki Haley skulle blive en markant figur i Trump-regeringen. Trods alle odds har den tidligere guvernør placeret sig som en central udenrigspolitisk aktør i den amerikanske regering. Så central at hun rygtes at kunne afløse Rex Tillerson som udenrigsminister.

Chelsea Manning bringer Harvard i problemer
18. september 2017
I slutningen af sidste uge kunne Harvard University fortælle at whistlebloweren Chelsea Manning skulle være ”visiting fellow” ved universitetet. Den efterfølgende kritik førte til at universitetet to dage senere udsendte en erklæring, hvor man kaldte beslutningen en fejl. Manning er stadig hadet i sikkerhedspolitiske kredse og med ansættelsen stak Harvard fingrene i en hvepserede.

Ny bog: Patton fortsætter med at dele vandene
11. september 2017
Mere end 70 år efter sin død deler general George S. Patton og hans bedrifter under Anden Verdenskrig stadig historikere. Var han gal eller genial? Den nye bog ”Patton’s Way. A Radical Theory of War” argumenterer for at generalen var forud for sin tid – og skyder med skarpt mod andre fremtrædende generaler fra Anden Verdenskrig.

Tillerson og Mattis undsiger Trumps Amerika
30. august 2017
I to bemærkelsesværdige udtalelser tager to af Trumps mest fremtrædende ministre afstand til tingenes tilstand. Udenrigsminister Rex Tillerson udtaler, at præsidenten taler for sig selv, når det kommer til værdier, og forsvarsminister James Mattis fortalte i den forgangne uge, at USA har mistet evnen til at inspirere omverdenen.

Trumps store Obama-øjeblik
23. august 2017
Efter en lang proces kunne præsident Trump mandag stille sig op foran det amerikanske folk, og præsentere sin strategi for USA’s længste krig nogensinde. Grundlæggende var budskabet meget lig det præsident Obama kom med i 2009 – en pointe som Steve Bannons medie Breitbart ikke lod gå ubemærket hen.

Dansk krigshistorie til sommerferien
30. juni 2017
”For Flaget og Danmark” fortæller om Søværnets 500-årige historie gennem en oversigt over mærkedage. Gennem læsning af bogen får man ikke kun information om Søværnets historie, men også Danmarks historie, som er uløseligt forbundet med sejre og nederlag til søs.

Pentagon lover ny Afghanistan-strategi
28. juni 2017
Situationen i Afghanistan er blevet så dårlig, at USA er nødsaget til at sende tropper tilbage til landet for at hjælpe de afghanske sikkerhedsstyrker. Danmark er også blevet bedt om at stille soldater til rådighed. Lige nu er den amerikanske forsvarschef i Afghanistan for at få sidste input til en ny strategi til at udkæmpe USA’s længste krig.

Trumps kompromisløse opgør med Obama
26. juni 2017
Præsident Trump har efterhånden fulgt op på flere valgløfter om opgør med præsident Obamas udenrigspolitiske eftermæle. Det halter lidt med det indenrigspolitiske opgør, men senest har præsident Trump gjort op med den forhandlingspolitik overfor Cuba, som præsident Obama begyndte. Opgøret viser et helt andet verdensbillede og ønske om amerikansk lederskab.

Ny Pentagon-rapport: Kina udvider globalt
12. juni 2017
Ny rapport fra Pentagon har i år meget fokus på Kinas øgede globale tilstedeværelse og dermed direkte indflydelse flere steder i verden. Samtidig gør man opmærksom på kinesernes indsats for at provokere i tilpas lav grad til at undgå konflikt. Det er altså en rapport, som peger på Kina som reel geopolitisk spiller – men nu i mere global sammenhæng.

Magtkampe i Det Hvide Hus: Bannon er tilbage
6. juni 2017
Tre fraktioner kæmper i Det Hvide Hus om indflydelse på amerikansk udenrigspolitik. To af fraktionerne har formået at være toneangivende, mens den tredje kæmper for at få lov at påvirke retningen. Det bølger frem og tilbage, men efter NATO-topmødet og udmeldingen om Paris-aftalen, virker det klart: Steve Bannon er tilbage i magtens centrum.

Brad Pitt kæmper absurd krig i Afghanistan
30. maj 2017
I en ny film på Netflix spiller Brad Pitt rollen som general Glen McMahon, som sendes til Afghanistan for at redde en umulig situation. Den nye film ”War Machine” er en absurd fremstilling af krigen i Afghanistan, og timingen må siges at være god, imens NATO-landene overvejer at sende flere tropper tilbage til det krigshærgede land.

Trump gjorde op med amerikansk mellemøst-idealisme
22. maj 2017
I en trumpsk kontekst slog præsidenten en forsonende tone an i en forsamling af stats- og regeringschefer fra en række mellemøstlige lande. Talen havde fokus på sikkerhed og ikke værdier, og var et opgør med tidligere amerikanske præsidenters tilgang til regionen.

Voksenbesøg i København
9. maj 2017
I dag besøger et centralt medlem af ”The Axis of Adults” fra Trumps regering København. Når forsvarsminister James Mattis kommer til topmøde om kampen mod Islamisk Stat, vil han få lejlighed til helt selv at udfylde rollerne som good cop / bad cop med ros, opsang og måske en forespørgsel.

Bog afslører omfattende konspiration mod Obama
2. maj 2017
Det gælder om at holde tungen lige i munden, når man læser bogen ”L’Affaire Petraeus”. I bogen præsenterer forfatteren en omfattende konspiration mod præsident Obama i optakten til valget i 2012. En konspiration mellem Mossad, CIA, Pentagon og Romney-kampagnen som ledte til fyringen af David Petraeus som direktør for CIA – og drabet på den amerikanske ambassadør i Libyen.

Bombning i Syrien gjorde ikke Trump præsidentiel
26. april 2017
Selv efter 100 dage hersker der usikkerhed om USA’s udenrigspolitiske kurs. En villighed til at anvende magt lader til at være central – men mener man truslerne alvorligt, og hvad med bagefter? En ”Axis of Adults” er ved at vokse frem i regeringen, og vi kan håbe at de får mere at skulle have sagt.

“Trump agerer ligesom romerne”
19. april 2017
I de seneste uger har præsident Trump anvendt militær magt for at sende et signal til omverdenen om at USA er tilbage i en ledende rolle efter otte års passivitet under præsident Obama. Villigheden til at anvende magt for at dominere er dog langt fra noget nyt i international politik. Man så det samme i antikken. I dette interview med Kongressen.com fortæller Dr. Adrian Goldsworthy om den historiske rolle militær magt har haft. 

Var Trumps bombning i Syrien lovlig?
11. april 2017
I kølvandet på det amerikanske bombardement natten til fredag, har der også været kritik af, at Trump ikke rådførte sig med Kongressen inden angrebet. Kritikere så det som endnu et eksempel på Trumps manglende accept af spillereglerne i Washington D.C. Men lige her følger han faktisk spillebogen ret præcist. Hans forgængere har nemlig skabt præcedens på området – også mange Trump-kritikeres helgen: Barack Obama.

Trump sætter foden ned i Syrien
7. april 2017
Mange efterlyste det under præsident Obama, og nu har Trump så handlet. I nat dansk tid sendte amerikanske destroyere krydsermissiler mod den base, hvorfra Assad-regimet sendte fly for at udføre det kemiske angreb, som kostede 80 civile livet. Dermed viser præsidenten handlekraft, men vi skal ikke tro at det vil føre til en yderligere eskalation, der er stadig for mange forhindringer for en amerikansk intervention.

Bannon sat af det nationale sikkerhedsråd
6. april 2017
Det var en af de mere kontroversielle sikkerhedspolitiske beslutninger, som Trump har taget i sin korte tid som præsident, da han lod sin chefstrateg Steve Bannon få en plads på det nationale sikkerhedsråd. I går mistede Bannon så sin plads, og Forsvarschefen, chefen for de amerikanske efterretningstjenester fik deres pladser tilbage. Det lugter af en sejr til den nye nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster.

Lars Løkke gik også efter plan B i Washington
3. april 2017
Da Lars Løkke Rasmussen besøgte Washington i sidste uge var det ikke kun for at besøge Trump i Det Hvide Hus. Statsministeren lagde også vejen forbi Kongressen, hvor han havde møde med flere fremtrædende medlemmer. På den måde gik Lars Løkke efter at sikre en plan B, hvis samarbejdet med præsidenten bliver for uforudsigeligt. På flere områder har Danmark nemlig et større interessefællesskab med medlemmer af Kongressen end med præsidenten.

Lars Løkke skal ud i svær balancegang
29. marts 2017
Når Lars Løkke kommer til møde med Donald Trump, så handler det, fra et sikkerhedspolitisk perspektiv, om at understrege det gode forhold mellem de to lande baseret på fælles deltagelser i krigene i Irak og Afghanistan, samt kampen mod Islamisk Stat. På den anden side gælder det om at dukke hovedet, når snakken falder på det danske forsvarsbudget – for statsministeren vil ikke kunne levere konkrete svar.

Trump marginaliserer diplomatiet
15. marts 2017
De civile aspekter af amerikansk udenrigspolitik lader til at have trange kår i øjeblikket. Rex Tillerson bliver tilsyneladende ikke inddraget i beslutninger, og han har ikke formået at markere sig offentligt, siden han tiltrådte den 1. februar. Alt imens militæret får tilført ressourcer på bekostning af udenrigsministeriet. Der sker altså i øjeblikket en stigende marginalisering af diplomati i amerikansk udenrigspolitik.

Trump går i krig
13. marts 2017
I sidste uge kom det frem, at amerikanske marinesoldater og US Army Rangers er kommet til Syrien for at støtte operationer mod IS’ hovedby Raqqa. Samtidig sendes 2.500 soldater til Kuwait som strategisk reserve for at kunne støtte operationer i det nordlige Irak eller Syrien. Alt imens er der massive huller i ledelsen i Pentagon, da Trump mangler at nominere kandidater til stort set alle politiske poster i forsvarsministeriet.

Dejligt nørdet ny bog om flådehistorie
10. marts 2017
Bogen ”A Tale of Two Navies” fra Naval Institute Press er en dejlig nørdet bog om forholdet mellem de to dominerende flådemagter gennem de seneste 200 år. Bogen fokuserer på forholdet fra 1960-2015, og giver et fantastisk indblik i hvordan de to flåder udkæmpede Den Kolde Krig, men også samarbejdet i tiden med nye fjender.

McMaster skrider til handling
2. marts 2017
Valget af Trumps nye nationale sikkerhedsrådgiver gav anledning til begejstring i vide kredse. Noget særligt bemærkelsesværdigt ved hans udnævnelse er, at McMaster nu står i spidsen for et system som han skrev sin Ph.D. afhandling om. Han er allerede gået i gang med reformer af sin forgængers initiativer, og søger at få styr på den sikkerhedspolitiske proces. Samtidig bliver han del af en lille gruppe generaler, som i øjeblikket ses som modvægt til andre af Trumps rådgivere.

Trump lover flere penge til militæret
28. februar 2017
Donald Trump har præsenteret overskrifterne på sit statsbudget for 2018. Udmeldingerne lever op til valgløfterne og skærer på, hvad der ses som overflødige poster i statsbudgettet og tilføre midlerne til forsvarsbudgettet. Det er dårligt nyt for USA’s klimapolitik og civile diplomati. Forslaget blev dog med det samme kritiseret af en lang række pensionerede officerer.

Spændende ny bog om ”Vejen Hjem”
24. februar 2017
I en ny bog fortæller Frederik Strange om sin tid i militærpolitiet som udsendt til Irak. Men lige så vigtigt så fortæller bogen om overgangen fra militæret til civil – noget som der kommer mere og mere opmærksomhed på i Danmark. Begge aspekter af bogen ”Vejen Hjem – fra livet i krig til livet i fred” gør bogen absolut anbefalelsværdig.

Trumps finalist takkede nej
17. februar 2017
Der har ikke været nogen formildende omstændigheder for præsident Trump ved den forgangne uge, når vi ser på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Hans nationale sikkerhedsrådgiver måtte trække sig, og der er mistanke om, at han har begået lovbrud. Værre endnu for Trump så lader det til at hans foretrukne kandidat som afløser, viceadmiral Robert Harward har takket nej til jobbet. Alt imens sejler amerikansk udenrigspolitik.

Den terapeutiske krigermunk på besøg i Europa
15. februar 2017
USA’s forsvarsminister James Mattis er i Europa. Her skal han mødes med sine kolleger i NATO, og deltage i den store internationale sikkerhedskonference i München. Mattis vil komme med klar besked om at de europæiske allierede skal bruge flere penge på forsvaret, men nok også terapeutisk fortrøstning til de europæiske allierede.

Flynn måtte falde på sværdet
14. februar 2017
Der var efterhånden kun to muligheder tilbage for Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn. Kaste sig på sværdet eller få en eller flere knive stukket i ryggen – knive som var klar til at støde. Natten til tirsdag dansk tid trak han sig fra posten efter 24 dage som en af de mest centrale skikkelser i amerikansk sikkerhedspolitik.

Admiralerne som vandt Anden Verdenskrig
13. februar 2017
Kun fire admiraler har opnået ranget af fem-stjernet. I bogen ”The Admirals: Nimitz, Halsey, Leahy, and King–The Five-Star Admirals Who Won the War at Sea” fortæller Walter Borneman historien om de fire admiraler. Kongressen.com har snakket med forfatteren om de fire mænd, og hvad moderne officerer kan lære af dem.

Militæret kan blive USA’s føderale klimahåb under Trump
9. februar 2017
Skrevet sammen med Tue Sander Hansen
Den nye Trump-regering har ikke udsendt mange positive signaler, når det kommer til en føderal klimapolitik i de kommende fire år – faktisk lige det modsatte. I stedet er budskabet, at mange af præsident Obamas initiativer vil blive rullet tilbage. Derfor er man nu i en situation, hvor Pentagon kan gå hen og blive det bedste håb for USA’s klimapolitik.

Mere magt til Det Hvide Hus – og Steve Bannon
30. januar 2017
I et præsidentielt dekret har Donald Trump lørdag amerikansk tid omorganiseret det Nationale Sikkerhedsråd – præsidentens primære rådgivere på sikkerheds- og udenrigspolitik. Den opsigtsvækkende omorganisering giver bl.a. Trumps chefstrateg Steve Bannon adgang til møderne i rådet, mens forsvarschefen og chefen for de amerikanske efterretningstjenester mister deres faste pladser i den såkaldte Principals Commitee.

Giv agt verden! Dagsordenen er ”America First”
23. januar 2017
Med sin indsættelsestale fredag og efterfølgende tilkendegivelser på det Hvide Hus’ hjemmeside, er det blevet slået fast med syv-tommer søm, at dagsordenen i de næste fire års amerikanske udenrigspolitik vil blive ført med mantraet ”America First” rungende over andre hensyn.

Overraskende benådninger på vej ud af døren
18. januar 2017
På fredag slutter Barack Obamas tid i det Hvide Hus. Tirsdag præsenterede han to overraskelser på vej ud af døren, da han nedsatte straffen for Chelsea Manning og benåedede tidligere general James Cartwright. Begge er ellers skyldige i lækage af hemmelig information. Obamas afgørelse er overraskende taget hans hidtidige hårde kurs overfor lækager taget i betragtning.

Den sikkerhedspolitiske tumult forsætter
13. januar 2017
Donald Trump holdt onsdag sit første pressemøde i et halvt år. Pressemødet gav ikke anledning til meget afklaring i forhold til de mange sikkerhedspolitiske emner, som den kommende præsident står overfor fra næste fredag. Trump kom omkring Kina, hacking, Rusland og F-35 kampfly i sit pressemøde – og der var bredsider til alle.

Ny efterretningschef: Trumps mand eller spionernes?
9. januar 2017
Midt i sine sammenstød med de amerikanske efterretningstjenester har Donald Trump nomineret tidligere senator Dan Coats til posten som Director of National Intelligence. Coates skal dermed stå i spidsen for USA’s samlede efterretningsvæsen, og det bliver nu spændende at se, om Coates bliver Trumps mand i efterretningsverdenen, eller om han vil blive efterretningsverdenens mand i det Hvide Hus.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail