Rosenkilde

Kapitlet: Drømmen om fortsat dominans – stormagten USA
Den Amerikanske Drøm – Inspiration eller illusion?
Mette Laursen (red.)
ItemImage

Uddrag af anmeldelse fra Kristelig Dagblad af “Den amerikanske drøm – inspiration eller illusion?”
“Den amerikanske drøm er med andre ord et tveægget sværd, eller rettere sagt: Den er død for nogle og lever for andre. Til den sidste gruppe hører forfatterholdet bag en spritny bog på dansk, ”Den amerikanske drøm – inspiration eller illusion?”. Redaktøren, Mette Laursen, har samlet et hold af mestendels unge USA-skribenter og bedt dem om at forholde sig til en række særskilte og velvalgte emner såsom økonomi, litteratur, religion, militæret, de sociale medier, Hollywood og uddannelsessystemet, der alle udlægges i relation til den amerikanske drøm.
Forfatterne lægger ikke skjul på, at den amerikanske drøm fascinerer og trækker i dem, men det medfører ikke ukritisk hyldest af Guds eget land. I kapitlet om uddannelse slår Hans Dahl-Nielsen således fast, at der er en verden til forskel på USA’s berømmede eliteuniversiteter og resten af den akademiske verden og konkluderer: ”Hvis den amerikanske drøm fortsat lever i en uddannelsesmæssig sammenhæng, er den forbeholdt de få.”
Også i kapitlet om amerikansk udenrigspolitik er der skepsis over for drømmens overlevelse i det store billede. Philip Christian Ulrich vurderer således, at Obamas forsøg på at nærme sig Asien hele tiden forstyrres af konflikter med blandt andre Rusland og IS, og at USA er i fare for at gabe over for meget og dermed mister indflydelse. ”Hvis det sker, så vil den amerikanske drøm om fortsat international dominans have forandret sig til et mareridt,” konkluderer han. Andre skribenter finder tegn på, at den amerikanske drøm i højeste grad er i live. Sarah von Essen skriver om ligestilling og de mange landvindinger for blandt andre kvindelige politikere og kunstnere, og Simon Ydesen slår i kapitlet om amerikansk idræt og basketballstjernen Dwyane Wade fast, at er der én arena i nutidigt amerikansk samfundsliv, hvor drømmen er institutionaliseret og lever, er det sportens.”
“Men så får man til gengæld et fint, selvstændigt kapitel om religion, hvilket er noget af et særsyn i danske bøger om USA. Kapitelforfatterne Marie-Louise Andersen og Nina Hermansen får fint forklaret, hvordan USA både kan være verdens mest moderne og mest religiøse land, og indkredser begrebet civilreligion, så alle kan være med.
Overordnet gælder det, at de unge skribenter går til opgaven på en frisk og uimponeret facon. For erfarne USA-læsere er der begrænset nyt at hente i ”Den amerikanske drøm – inspiration eller illusion?”, men for alle andre med interesse for emnet og den dag, som amerikanerne fejrer i dag, er bogen en fin introduktion.
Og så vover en af forfatterne endda at komme med en forudsigelse om Obamas eftermæle, der specifikt knytter an til Robert Putnams beskrivelser af den voksende amerikanske ulighed.
Jørn Brøndal fra Syddansk Universitet skriver således:
”Langt hen ad vejen vil Obamas historiske eftermæle afhænge af, i hvilket omfang det i løbet af hans år som præsident lykkedes ham at kanalisere debatten om den økonomiske frihed over i en mere kollektiv retning – derhen hvor statsmagten ikke længere udgjorde en del af problemet, men af løsningen. Går han sejrrigt ud af denne diskussion, vil han samtidig atter have tilført den amerikanske drøm et kollektivt element.”
Vi får se, om Brøndal får ret i den store debat om Obamas eftermæle, der snart venter. Men bogen viser fint, at den amerikanske drøm fortsat udleves et sted mellem individualisme og kollektivisme, mellem frihed og sikkerhed, og mellem den enkelte og Gud. I dag, som da det hele begyndte, den 4. juli 1776.”

Kapitlerne: Band of Brothers og Homeland
Fiktionens Magt
Mette Rolan Kjærsgaard (red.)

Fiktionens Magt

Kapitlet: Obama har opsagt USA’s job som verdens politimand
Fem år med Obama – Forandring vi kunne tro på?
Anders Agner Pedersen og Jens Aagaard (red.)

Fem år med Obama

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *