Kongressen.com – Sikkerhedsrådet

Velkommen til Sikkerhedsrådet

Uroligheder og kampe i Mellemøsten fylder rigtig meget i mediebilledet og debatten om international sikkerhedspolitik i dagens Danmark. Men international sikkerhedspolitik er ikke alene koncentreret om Mellemøsten. Hvis man ser andre steder i verden, sker der meget i disse år i den sikkerhedspolitiske arena. USA’s status som urokkelig supermagt er ikke længere sikker. Der er nye stormagter på vej, konkurrence mellem gamle stormagter, årtier gamle konflikter som stadig ulmer og klimaforandringer kan i fremtiden forværre allerede eksisterende problemstillinger. Kort sagt er det en yderst kompleks sikkerhedspolitisk situation vi står i den dag i dag.

Derfor er vi på Kongressen.com stolte af at kunne præsentere vores nyeste tiltag, nemlig ”Sikkerhedsrådet”

Under ledelse af udenrigsredaktør Philip Chr. Ulrich, giver et hold af landets mest vidende om sikkerhedspolitik et bredt billede af international sikkerhedspolitik i et både nationalt, regionalt og globalt perspektiv. Holdet består af politikere, eksperter fra bl.a. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier, universiteterne i København, Odense og Aarhus, flere netmedier, tidligere og tjenestegørende militærfolk samt industrien repræsenteret ved bl.a. Terma og Dansk Industri.

På grund af det forskelligartede hold skal det understreges, at meninger og analyser i enkelte bidragyderes artikler ikke nødvendigvis skal ses som udtryk for andre bidragyderes holdninger.

PDF:

artikler-fra-sikkerhedsraadet

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *