Ny National Military Strategy

Udklip4

Hvert fjerde år udgives en såkaldt National Military Strategy af Pentagon. Dette strategidokument følger i kølvandet på udgivelsen af den såkaldte National Security Strategy, som ligger niveauet over. National Security Strategy er administrationens sikkerhedspolitiske målsætninger og strategi. National Military Strategy er så militærets bud på, hvordan de vil nå målsætningerne i National Security Strategy.

Hvad står der så i det nye dokument?

Helt grundlæggende slår dokumentet fast, at stater stadig er de primære aktører i international politik. Dog erkendes det, at ikke-statslige aktører som Islamisk Stat og Al Qaeda har domineret den sikkerhedspolitiske scene i næsten et årti, men – fastslås det yderligere – stater er stadig den største trussel mod USA’s sikkerhed.

Der er særligt fire stater, som præsenterer de primære udfordringer i fremtidens sikkerhedspolitiske miljø: Rusland, Iran, Nordkorea og Kina.

Rusland: Rusland præsenterer en udfordring pga. landets vilje til at trodse internationale normer og regler, og anvende militær magt mod andre lande til at opnå sine mål, som det ses i Ukraine. Denne trussel mod den internationale orden kommer af et ønske fra Rusland om at genvinde sin position som stormagt, på linje med tidligere tider.

Iran: Landets atomprogram præsenterer en trussel mod regional stabilitet, men en lige så stor og meget aktuel påvirkning af regional sikkerhed er Irans støtte til terrororganisationer. Iran er berygtet for at støtte terrororganisationer i Mellemøsten, samt bidrage til allierede i borgerkrige i f.eks. Syrien og Yemen.

Nordkorea: På nuværende tidspunkt præsenterer landet, ifølge det nye strategidokument, kun en trussel mod sine naboer. Dette er dog også slemt nok, da disse naboer er tætte allierede og handelspartnere af USA. Nordkorea fortjener dog særlig opmærksomhed, fordi landet på længere sigt kan udvikle missiler som vil være i stand til at nå det amerikanske fastland.

Kina: Kina præsenteres som et særligt tilfælde i dokumentet. USA hilser Kinas opstigning velkommen, og håber at de to lande kan blive partnere i sikringen af international sikkerhed. Men – Kina bidrager dog også til regional ustabilitet, i kraft af deres ageren i det Sydkinesiske Hav.

Konflikttyper

Det amerikanske militær er ifølge National Military Strategy stadig det mest overlegne i verden. Men på nogle områder er afstanden mellem USA og de nærmeste modstandere ved at blive mindre. Her listes cyberkrigsførelse og masseødelæggelsesvåben som de største trusler som nationalstater præsenterer mod USA. Særligt fremhæves risikoen for cyberangreb på amerikansk infrastruktur som en stor udfordring.

Men den helt store udfordring i forhold til fremtidens konflikttyper, ses som værende ”Hybrid krigsførelse”. Dette er en konflikttype hvor en statslig aktør støtter, eller benytter, en ikke-statslig aktør som proxy i udkæmpelsen af en konflikt for potentielt set på et senere tidspunkt at overtage udkæmpelsen af konflikten. Dette er den type konflikt, som man så i Ukraine, da Rusland annekterede Krim. Her var det ikke-statslige aktører som i begyndelsen overtog kontrollen med halvøen, indtil russiske specialstyrker i form af ”de små grønne mænd” kom og overtog kontrollen.

Udklip2

Opnåelsen af mål i National Security Strategy

Ifølge den nye strategi vil det amerikanske militær kunne bidrage til sikringen af USA’s interesser, som defineret i National Security Strategy, indenfor tre ommåder: overfor statslige aktører, overfor ikke-statslige aktører, og overfor allierede.

Udklip3

Overfor statslige aktører har militæret tre målsætninger, som til sammen kan ses som en sekvens af målsætninger. Således at hvis målsætning 1 ikke nås, træder målsætning 2 i kraft og skal lede til målsætning 3.

Statslige aktører

  1. Afskrække modstandere
  2. Nægte modstanderen muligheden for at nå deres mål
  3. Besejre fjenden

Overfor ikke-statslige aktører har militæret tre målsætninger. Disse skal også ses som en sekvens af målsætninger.

Ikke-statslige aktører (som f.eks. al Qaeda og Islamisk Stat)

  1. Forstyrre planlægning og operationer
  2. Nedbryde støttestrukturen, fjerne ledelsen, forhindre finansiering, standse frivillige fra at tilslutte sig
  3. Besejre organisationen

Allierede og partnere

Militærets opgave overfor allierede og partnere vil være at fortsætte og udvide samarbejdet med disse aktører. Dette skal inkludere kapacitetsopbygning (lære partnere at udføre opgaver selv), samt fælles træning og uddannelse, som det ofte ses i NATO regi (som f.eks. #BALTOPS2015 og #SaberStrike).

Dette samarbejde og uddannelse af partnere skal især bruges til at øge byrdedelingen mellem USA og dets allierede. I den nyeste National Security Strategy lagde administrationen stor vægt på at andre skulle bære en større del af byrden med international sikkerhed. Dette har været et generelt princip gennem hele Obamas tid som præsident, med det formål at USA i højere grad kan fokusere på hjemlige udfordringer.

Udfordringer for den nye strategi

Den helt store udfordring for hvor realistisk det er, at kunne gennemføre den nye strategi er økonomien – ”it’s the economy stupid”.

Militæret er som bekendt hårdt ramt af nedskæringer, og hvis de automatiske nedskæringer som blev indført fra 2012, og som militæret har været undtaget for de seneste to år, træder i kraft igen, så er det tvivlsomt hvor effektivt militæret kan være.

Ambitionen er at det amerikanske militær skal kunne udkæmpe en krig mod en statslig aktør, mens man skal kunne holde en anden stat tilbage. Det vil altså sige en slags halvanden krigs doktrin. Dette kræver en teknologisk og kvalitativ overlegenhed, som det amerikanske militær i mange år har nydt. Men hvis den stramme økonomiske situation fortsætter, og måske endda intensiveres, så er det tvivlsomt om den overlegenhed kan fastholdes så komplet som det har været tilfældet i snart to årtier. Det kan vi få svar på henover de næste måneder, efterhånden som budgetdebatterne vil rase i Washington.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *