Militærets tvetydige opgør med Borgerkrigen

Den seneste uges tid har der været stor kritik af, at delstaten South Carolina flager med sydstaternes kampflag foran regeringsbygningen. Det såkaldte ”Dixie Flag” er uløseligt bundet sammen med sydstaternes kamp for bevarelsen af slaveriet under den Amerikanske Borgerkrig. Derfor har debatten raset, om at få fjernet flaget foran regeringsbygningen i South Carolina, efter en gerningsmand skød og dræbte ni afroamerikanere i deres kirke den 17/6 2015, og billede fra hans hjemmeside viser ham sidde med netop dette flag. Dermed bliver flaget endnu en gang brugt som del af et racistisk angreb i USA, og dette, kombineret med dets historiske betydning har antændt debatten.

Debatten om sydstaternes kampflag har også spredt sig til en debat om navnene på ti militærbaser, i sydstaterne. Disse baser er nemlig opkaldt efter officerer som kæmpede for sydstaterne:

  • Camp Beauregard, Louisiana (Opkaldt efter General Pierre Gustave Toutant Beauregard)
  • Fort Benning, Georgia (Opkaldt efter Brigadegeneral Henry Benning)
  • Fort Bragg, North Carolina (Opkaldt efter General Braxton Bragg)
  • Fort Gordon, Georgia (Opkaldt efter Generalløjtnant John Brown Gordon)
  • Fort A.P. Hill, Virginia (Opkaldt efter Generalløjtnant A.P. Hill)
  • Fort Hood, Texas (Opkaldt efter General John Bell Hood)
  • Fort Lee, Virginia (Opkaldt efter General Robert E. Lee)
  • Fort Pickett, Virginia (Opkaldt efter Generalmajor George Pickett)
  • Fort Polk, Louisiana (Opkaldt efter Generalløjtnant Leonidas Polk)
  • Fort Rucker, Alabama (Opkaldt efter Oberst Edmund Rucker)

For en kort beskrivelse af hvem de forskellige officerer er, så se her

Efter at debatten blev udvidet til navnene på disse baser, har den amerikanske hær svaret på kritikken. Svaret lød:

“Every Army installation is named for a soldier who holds a place in our military history,” said Brig. Gen. Malcolm Frost, chief of public affairs, in a statement Wednesday. “Accordingly, these historic names represent individuals, not causes or ideologies.” Frost added: “It should be noted that the naming occurred in the spirit of reconciliation, not division.”

Det er altså et spørgsmål om at ære individer, som har haft en betydning for amerikansk krigshistorie, og ikke noget med at hylde tankerne bag Konføderationen.
Denne måde at se Borgerkrigen kommer ikke af ingenting, men viser meget godt hvordan den amerikanske hær har haft et tvetydigt opgør med og forståelse af Borgerkrigen, en tvetydighed som går helt tilbage til selve krigen.

Klassekammerater mod klassekammerater

Borgerkrigens udbrud betød ikke ”blot” splittelsen af den amerikanske nation. Det betød også splittelsen af familier hvis medlemmer så forskelligt på loyalitet overfor nationen eller delstaten. Det betød splittelsen af arbejdskammerater, og det betød splittelsen af soldaterkammerater. Langt størstedelen af navnene på listen ovenfor er officerer, som fik deres uddannelse på officersskolen West Point i New York. De svor alle en ed, hvor de lovede at forsvare USA. Mange senere sydstatsgeneraler udkæmpede krige for USA, enten mod indianere eller i Mexico. Deres loyalitet blev først sat på en prøve, da deres delstater valgte at frigøre sig fra Unionen.

Det bedste eksempel på dette er Robert Edward Lee, som blev set som den dygtigste officer i Unionshæren ved krigens udbrud. Så dygtig at præsident Lincoln tilbød ham overkommandoen over Unionshæren, med den opgave at besejre sydstaterne, som havde revet sig løs. Men Lee afslog tilbuddet, for senere samme dag som han havde mødet med krigsministeren, mødtes den lovgivende forsamling i hans hjemstat Virginia og stemte for løsrivelse. Denne loyalitetsfølelse mod delstaten først og Unionen derefter var udbredt blandt mange sydstatsofficerer, og var grunden til, at de trak sig tilbage fra deres poster i Unionshæren for at kæmpe for sydstaterne.

Hvordan blev dette så modtaget blandt deres kolleger? Med blandede følelser. Selvfølgelig var der følelser af, at officererne svigtede deres ed, men der var også en høj grad af forståelse. Hjemstaten kaldte, og havde brug for deres hjælp, så havde man en forpligtelse til at svare kaldet – efter hvad ens samvittighed bød.
Militærfolk så sig i høj grad adskilt fra politik. Det var noget som folk i de lovgivende forsamlinger i Washington og delstaterne tog sig af, og når beslutningen var taget – så svarede militærfolkene. Mange mente derfor, at det var deres pligt at hjælpe, og kæmpe for deres hjemstat og den måde som deres verden hang sammen og så ud. Men der var altså ikke nogen klar fordømmelse fra deres kolleger.

Hele krigen igennem stod gamle venner, på alle niveauer af militæret, overfor hinanden, og da krigen var slut mødtes de overlevende i mange tilfælde igen som gamle venner.

Fra officiel side tog man afstand til officerernes handling, for eksempel var det først i 1868 at Lee blev benådet for forræderi (det skal tilføjes at han ikke var fængslet, men blot stemplet som forræder). Hans statsborgerskab blev først givet tilbage posthumt i 1975 ved en resolution vedtaget i Senatet. Men i militæret så man stadig officererne som nogen som havde været bundet af loyalitet overfor deres delstater, og derfor slet ikke så fordømmende overfor deres handlinger.

Det er denne adskillelse af militærfolkene fra den politiske diskussion som man stadig ser i udtalelsen i dag fra den amerikanske hær. Det her er soldater som har bidraget til krigshistorien. Navngivningen skal ses som en hyldest til dem, og adskilles fra den ideologi og sag som de kæmpede for. En naiv måde at se verden, men ikke desto mindre sådan det amerikanske militær ser Borgerkrigen.

En sidste bemærkning. Flaget som debatten drejer sig om, var IKKE nationalflaget for sydstaterne. Flaget blev afvist som nationalflag i 1861, men anvendt som kampflag af Virginias militære styrker. Konføderationen havde en række nationalflag gennem krigen:

Uofficielt nationalflag for sydstaterne (1861)

Uofficielt nationalflag for sydstaterne (1861)

Sydstaternes første nationalflag

Sydstaternes første nationalflag

Sydstaternes andet nationalflag (1863-1865)

Sydstaternes andet nationalflag (1863-1865)

Sydstaternes tredje nationalflag (1865)

Sydstaternes tredje nationalflag (1865)

Kampflag for militæret i Virginia

Kampflag for militæret i Virginia

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *