One to watch: Forholdet mellem USA og Indien

02-10-2014

Udenrigspolitisk er der sket lige præcist det, der ikke måtte ske for Obama-administrationen.

USA har måttet sende kampfly til Irak for at bombe Islamisk Stat, og man har nu også udvidet krigen til at inkludere gruppens opholdssteder i Syrien. Ligeledes har man måtte sende nogle styrker til Europa for at vise støtte til de østeuropæiske allierede, i lyset af Ruslands annektering af Krim-halvøen og støtte til separatister i Østukraine. Det er langt fra, hvad Obama havde ønsket sig, da han tiltrådte tilbage i 2009.
Han ville gerne have USA ud af krigene i Irak og Afghanistan, så han kunne bruge ressourcerne på indenrigspolitisk genopbygning i USA efter finanskrisen. Udenrigspolitisk skulle man fokusere i højere grad på Asien. Det har jeg skrevet om senest i min artikel på RÆSON, så det kan I læse om der.

Ved mandagens ”World Order”-debat fik jeg lagt Obamas store ambitiøse Asien-strategi næsten fuldstændig i graven. Den er ikke helt død, men tæt på. Hvorfor er den så det?
Obama er nu nødt til at spendere diplomatisk kapital på at få dannet og fastholdt den koalition, som er skabt til kampen mod Islamisk Stat. Ligeledes bliver Pentagon nødt til at bruge mange ressourcer på den nye operation, ressourcer (penge især) som kunne være brugt på fokusskiftet til Asien. I disse år er Pentagon meget pressede på økonomien, flere har også været ude og advare om, at man reelt ikke har penge til den nye mission i Irak/Syrien med det budget, som Kongressen midlertidigt vedtaget. Derfor er det svært at se, hvordan der kan tilføres flere penge til Asien strategien.

Små livstegn
Men i den forgangne uge har der lige været et lille udsving af livstegn for Obamas fokusskifte til Asien.

Den nyvalgte indiske premierminister Modi var på besøg i Washington, og ved denne lejlighed understregede man vigtigheden af samarbejde mellem de to lande. Desuden besluttede man at udbygge bl.a. det militære samarbejde mellem de to lande.
Forholdet mellem de to lande er værd at lægge mærke til, for det repræsenterer en vigtig brik i USA’s strategi i Asien. Indien er i gang med en omfattende modernisering af deres væbnede styrker, herunder en udbygning af deres flåde. Indien søger at bygge et militær, som stemmer overens både med deres stigende indflydelse i verdenssamfundet, men især også for at sikre en plads som regional stormagt. Her skal moderniseringen ses som modvægt til Kinas indflydelse i regionen. Et tættere samarbejde mellem USA og Indien vil være en essentiel del af det netværk, som USA søger at opbygge i disse år.

Et Indien med et styrket militær og støttet af økonomiske reformer, med USA som en tættere allierede vil være en torn i siden på Kina, og en vigtig brik i den form for inddæmning, som USA lader til at være i gang med i disse år.

Inddæmningen af Kina

Officielt er fokusskiftet ikke rettet mod Kina, men i så fald er stationeringen af tropper og udvidelsen af militære samarbejder i regionen påfaldende lagt.

Gennem de seneste år har man fra amerikansk side genoplivet sit militære samarbejde med Filippinerne, og fået lov at bruge baser i landet efter at være blevet smidt ud for ca. 20 år siden. Man har også fået et tættere samarbejde med Australien både efterretningssamarbejde og stationeringer af amerikanske styrker i Australien på en rotationsbasis. Denne del af samarbejdet er etableret, og flere hold har været igennem et ophold i Australien. De har sågar deres egen Facebook-side.

Men ud over disse mere oplagte partnere, så har man også udvidet samarbejdet med lande som Myanmar og Vietnam. Man har påbegyndt kommunikation mellem militæret i USA og Vietnam, for bedre at kunne samarbejde på længere sigt. Et tegn på dette tættere samarbejde var den amerikanske forsvarschef, general Martin Dempseys besøg i Vietnam i august måned. Det er et stort skridt for de to lande, og et tegn på at de to lande er kommet videre efter mange års køligt forhold.
Men dette tættere samarbejde med disse lande, viser i højere grad USA’s ønske om at være en omfattende partner i regionen, som modvægt til Kina og modvirke den store indflydelse som Kina har fået i regionen over de sidste 10 år.

https://www.facebook.com/GENDempsey?fref=ts

https://www.facebook.com/GENDempsey?fref=ts

https://www.facebook.com/GENDempsey?fref=ts

https://www.facebook.com/GENDempsey?fref=ts

Hvis man kombinerer disse aftaler med de traditionelle og mangeårige alliancer med Japan og Sydkorea og det tættere bånd med Indien, som man ønsker, så ligner det en effektiv inddæmning af Kina, noget som kineserne også er pinefuldt opmærksomme på, og ser som en provokation.

Det helt store spørgsmål er, hvor mange ressourcer USA kan tilføre til at få energi tilbage i fokusskiftet til Asien, eller om man må holde det til rent diplomatiske øvelser i den nærmeste fremtid. Kriserne i Mellemøsten og Ukraine vil være med til at komplicere dette.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *